Vaccination af hund

Sygdomme kan forekomme i pension

Kennelhoste

Kennelhoste er ”kælenavn” for en øvre luftvejsinfektion forårsaget af forskellige vira. Navnet kennelhoste er opstået, da sygdommen er meget smitsom og derfor gerne ses, når flere hunde er sammen.

Inkubationstiden varierer fra 5-10 dage og derfor kan en tilsyneladende rask hund blive afleveret i en pension, for kort efter at begynde at hoste. Et par dage efter hoster resten af pensionen! Derfor er kennelhoste heller ikke en parameter for, om det er en dårlig hundepension med manglende hygiejne.

Symptomerene opstår gerne fra den ene dag til den anden. Hosten opstår især hvis hunden bliver ophidset eller er ude og løbe. Hunden bliver sjældent alment påvirket. Den har normal temperatur og ædelyst. Den voldsomme hoste kan vare i 1-2 uger. Det er vigtigt, at holde hunden i ro i denne periode ellers kan der opstå en kronisk irritationshoste, som er svær at slippe af med igen. Som sagt, så smitter kennelhoste og man skal derfor holde sin hund fra parker, hundetræning og lign. mens hosten står på. Hunden smitter dog mest i inkubationstiden, dvs inden den er begyndt at hoste.

Hvis hunden får feber (over 39.0), mister appetitten eller hosten ændrer karakter fra denne tørre uproduktive hoste til ”våd” produktiv hoste, skal man kontakte sin dyrlæge. Virus kan nemlig bane vejen for bakterierne, så virus sekundært angriber lungerne og hunden får lungebetændelse.

Hunde med kennelhoste kan behandles med hostestillende medicin og evt. antibiotika hvis der er mistanke om en begyndende lungebetændelse.

Hunde kan få sygdommen igen og igen, de bliver desværre ikke immune. Derfor er det vigtigt at man vaccinerer mod kennelhoste med en ny type vaccine BbPi, som dryppes i hundens ene næsebor.

Vi gør ALT for at minimere smitsomme sygdomme, derfor skal din hund være:

  • Vaccineret indenfor de sidste 12 måneder (attest forevises)
  • Loppe- og ormefri
  • Rask eller i behandling for ikke smitsom sygdom
  • For at modtage Jeres hunde i pension har vi førhen forlangt skal de være vaccineret mod hundesyge (leptospirose og parvovirus), også kaldet : DHPPIL. Den vaccine dækker dog ikke 100% for kennelhoste som er den hyppigste sygdom i pensioner.
  • Nu er der kommet en vaccine mod Kennelhoste som nedsætter smitte risikoen markant hvis alle hunde er vaccineret, den hedder : BbPi. (B. bronchiseptica og parainfluenza)
  • Vi vil i fremtiden forlange at hunden skal have begge vaccinationer. Der skal altså stå : DHPPIL og BbPi, som gives 1 gang om året. på vaccinationsattesten for at vi tager dem i pension.
  • Vaccinationen skal foretages 3 uger inden pensionsopholdet for at hunden er fuldt beskyttet.
  • Vaccinationsattest skal medbringes.
  • Er hunden ikke vaccineret vil den blive afvist

Virksomhed

Sheiksgård Dyrecenter

CVR: 00000000

Adresse

Træhøjevej 3, Lem
8900 Randers

Kontakt

Sheiksgård Dyrecenter

Trehøjevej 3, Lem
8900 Randers